Søg
0

2 salgselever til XL-BYG Middelfart

Drømmer du om et job med friheden til at forme din egen hverdag, hvor du sammen med et team af gode kollegaer får hjælp til at udleve dit fulde potentiale?

XL-BYG Brejnholt Lillebælt søger 2 friske og udadvendte elever, der brænder for en uddannelse som sælger.

1 handelselev
1 detailelev

Vi forlanger du arbejder hårdt, befinder dig godt i teams og er frisk på at lære alt om salg, godt købmandskab og handel. Til gengæld får du en toptunet elevplads, hvor den kvikke elev hurtigt vil få ansvar for egne kunder, vareområder, salg og indkøb.

Vores forretningsånd bygger på et nærhedsprincip, hvor vi lægger så mange beslutninger som overhovedet muligt helt ud til den enkelte medarbejder. Når du er færdiguddannet, har du derfor et stærkt udgangspunkt for at starte en spændende karriere. Mange af vores tidligere elever fungerer i dag som salgschefer, indkøbere og direktører både i og uden for vores virksomhed.

Handelselev – Salg til professionelle kunder

Vi tilbyder en handelsassistentuddannelse, hvor du kommer til at arbejde med processen af salg til håndværkere fra lead til deal:

  • Markedsføring
  • Beregning af tilbud
  • Indkøb og forhandling
  • Opfølgning på tilbud

Detailelev – Salg til private kunder

Vi tilbyder en salgsassistentuddannelse, hvor du kommer til at sælge og indkøbe varer til private ”gør-det-selv” kunder. Under uddannelsen vil du lære om salg til privatkunder:

  • Markedsføring
  • Kampagnestyring
  • Opbygning af salgsudstillinger
  • Varebestilling og –modtagelse
  • Kundebetjening

Hos XL-BYG Lillebælt skræddersyr vi dit elevforløb, og kan bl.a. tilbyde dig mulighed for at prøve kræfter i vores forskellige afdelinger.

Du vil ligeledes deltage i XL-BYG kædens elevprogram, herunder deltagelse i den årlige XL-BYG Elevdag. Efter endt elevuddannelse kan udvalgte kandidater i Brejnholt-Gruppen få tilbudt opbakning til videreuddannelse, lederkurser mv.

Vi glæder os til at høre fra dig og du ansøger via linket

ANSØG HER

Forventet start 1. februar 2019 eller efter aftale.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Carsten Hansen på tlf.: 6340 7710 eller Peter Munk på tlf.: 63407714

Arbejdssted: XL-BYG Brejnholt Lillebælt, Fynsvej 66, 5500 Middelfart

 


Ansøgningsfrist:
31.12.2018
Kontaktperson:
Peter Munk
Område:
Fyn/Øer
Kontaktperson tlf:
63407714